Aut. oversættelse
English French German Italian Portuguese Russian Spanish
Søg

Om SR industri ApS

Hos os arbejder vi med og udvikler CO2 neutrale bio-olie anlæg til opvarmning af huse, mindre industrier, kroer, skoler, gårde olign. Det er for at du kan få et driftsikkert, økonomisk og miljøvenligt varmeanlæg 

Vi bygger selv vore egne kedler og brændere. Vi har fundet ud af at tingene fungerer bedst, når de passer sammen. Det giver os et uhyre driftsikkert bioolie anlæg, som er økonomisk og vil spare dig for menge penge.

En del af det der gør vore anlæg så driftsikre, er vores olie forvarmer. Den bruger kun 1/5 del af den energi der bruges i andre anlæg.

Det er et resultat af den udvikling der sker hos os. Udover energibesparelsen, bliver olien i vores forvarmertank ikke ødelagt af den voldsomme varmeudvikling en traditionel opvarmning byder den. De 5-600 grader en traditionel opvarmning byder olien bevirker at olien brænder sig fast i flager på varmelegemet, der på et tidspunkt løsner sig og langsomt men sikkert driver ud mod dysen og derved forårsager driftstop. 

Vor olie-forvarmer varmer ikke olien op til mere end de 60-80 grader som man ønsker. Varmelegemet er ikke i direkte kontakt med olien, hvorved der aldrig kan opstå problemer med driftstop forårsaget af snavs fra varmelegemet 

Vore kedler, som alle er udviklede til vore bio- brændere, kommer i størelser fra 15-35 Kw og op til 80 Kw. Fælles for dem er den meget høje virkningsgrad på 95-97% som gør dem uhyre effektive. Vi har som standard indbygget et brænderør i vore kedler, der gør at temperaturen omkring brændehovedet, kommer op i nærheden af 800 grader. Det er den temperatur som vi gennem utallige forsøg, har fundet frem til at man skal op på, for effektivt at brænde bio-olier af uden at der sker aflejringer på luftdyseskiven, der senere forårsager driftstop.

 

Det gør SR industri ApS til et naturligt valg når det gælder bio-olie anlæg. 

Vi leverer energieffektive biobrændselsanlæg til dig.